Svømmehallens ejerforhold

Se årsregnskabet her.

Der er ikke tillagt stifteren eller andre særlige rettigheder

§ 2

Fondens navn er “Fonden Gudhjem Svømmehal – Østbornholm”

Fonden Gudhjem Svømmehal – Østbornholm har hjemsted på adressen Sportsvænget 16, 3760 Gudhjem

Fondens hjemstedskommune er Bornholms Regionskommune.

§ 3

Fonden Gudhjem Svømmehal – Østbornholm har til formål at fremme svømmesport, svømmeundervisning og livredning ved ejerskab og drift af svømmehallen. Hallen skal være til rådighed for offentligheden, herunder virksomheder, skoler, personer til svømmeundervisning, udøvelse af svømmeidræt og svømmestævner mm. Forebyggende sundhedstilbud kan også være et formål.

Eventuelt overskud skal anvendes i overensstemmelse med fondens formål.

§ 4

Fonden disponerer ved stiftelsen den 15. februar 2000 over en grundkapital på kr. 300.000 som indestår på bankkonto i Unibank.

Gudhjem Svømmehals drift er baseret på entréindtægter, haludlejning, salg af ydelser i øvrigt, tilskud i form af halleje og gaver mm.

§5

Fondens ledelse varetages af en bestyrelse bestående af minimum 5 indtil 7 medlemmer, der sammensættes således:
4 medlemmer vælges af Støtteforeningen for Gudhjem Svømmehal
1 medlem indstilles af Gudhjem Idrætsforening som godkendes af
fondens bestyrelse.
2 medlemmer udpeges af bestyrelsen for fonden

Bestyrelsen udpeges for en periode på 2 år. Af bestyrelsens 4 medlemmer valgt af Støtteforeningen for Gudhjem Svømmehal, afgår hvert andet 2 og hvert andet år 2 medlemmer, første gang ved lodtrækning. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen konstituerer sig med formand og næstformand.

Den valgte bestyrelse kan til enhver tid vælge at supplere bestyrelsen med op til 2 særligt kompetente personer.

Udtræder et medlem af bestyrelsen, udpeger de dertil berettigede en afløser for den resterende del af valgperioden.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når formanden eller ved dennes forfald næstformanden og yderligere mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.
Beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

Formanden indkalder bestyrelsen til møder efter behov dog mindst 1 gang pr. kvartal. Ethvert bestyrelsesmedlem kan anmode om afholdelse af bestyrelsesmøde.

Der føres protokol over mødets beslutninger.

§ 6

Bestyrelsen ansætter en halleder til at forestå den daglige ledelse af svømmehal.

Det for driften nødvendige personale ansættes efter normering, retningslinier og ansættelsesprocedure fastlagt af bestyrelsen.

§ 7

Fonden tegnes af formanden og et bestyrelsesmedlem i forening

Bestyrelsen kan meddele fuldmagt til formanden og til hallederen. Fuldmagten kan meddeles enkeltpersoner eller flere personer i forening.

§ 8

Fonden kan ikke indgå aftale med et medlem af bestyrelsen, en ansat eller et til den erhvervsdrivende fond Gudhjem Svømmehal tilknyttet selskab, hvorved denne – selvstændigt eller befuldmægtiget for en anden, herunder f.eks. som ansat i dennes virksomhed – optræder som grundsælger, entreprenør, advokat, arkitekt, ingeniør, revisor, leverandør eller lignende.

§ 9

Fondens regnskabsår følger kalenderåret

Regnskabet revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Regnskabet offentliggøres og tilstilles Bornholms Regionskommune og Støtteforeningen for Gudhjem Svømmehal.

Regnskabet skal indeholde oplysninger om eventuelle direkte eller indirekte ydelser, der er modtaget af bestyrelsesmedlemmer.

§ 10

Fonden hæfter for sine forpligtelser alene med sin formue, og der påhviler ikke bestyrelsesmedlemmer eller andre nogen personlig hæftelse i forbindelse med fondens virksomhed.

§ 11

Vedtægtsændringer vedr. §§ 3 og 5 skal forelægges og godkendes af Støtteforeningen for Gudhjem Svømmehal – Østbornholm og Bornholms Regionskommune.

§ 12

Opløsning af fonden kan ske efter principperne i bekendtgørelsen om opløsning af erhvervsdrivende fonde. Beslutning om opløsning kræver enighed i bestyrelsen.

Fondens formue skal ved en eventuel opløsning tilfalde et formål, der er i overensstemmelse med vedtægtens § 3.

Gudhjem den 1. oktober 2013

Hans Jørgen Jensen(fmd.)
Hans Hansen (næstfmd.)
Arne T. Kofoed(sekretær)
Poul Bloch
Catarina Kok
Torben Ruberg