Gudhjem Svømmehal åbner igen for besøgende mandag d. 22. juni kl. 6.00.

For at imødekomme retningslinjerne for genåbning – samt det faktum, at Rønne Svømmehal holder lukket pga. renovering frem til medio oktober, har vi udvidet og tilpasset vores åbningstider, foreløbigt for ugerne 26 til og med 32.

Det betyder bl.a. at vi har morgensvømning HVER dag kl. 6.00 – 9.00.
Derudover er timerne til motionssvømning og offentligt åbent udvidet og tilpasset, så det imødekommer retningslinjerne omkring max antal personer i omklædningsrum (15 personer) samt rengøring og desinficering af offentlige rum.

I uge 28 afholder Rønne Svømmeklub Aqua Camp for børn mellem 7 og 12 år i Gudhjem Svømmehal – offentligt åbent/motionssvømning er således begrænset i hverdagene i den uge.

Vi glæder os til at se jer!