Svømmedisco

EN FESTLIG AFTEN

– for børn i alderen 8 – 13 år (Totalt forbudt for voksne!)
Sjov, dans og leg til høj musik, discolys i vandet, afslapning i sofa-lounges og en bar med stort udvalg af slik og lækre alkoholfrie drinks.
Tag dine venner med og hop i badetøjet til en sjov og anderledes aften i Gudhjem Svømmehal.

Vi afholder Svømmedisco et par aftener om året, fra kl. 19 – 21.

Hold øje med arrangementsoversigten her på hjemmesiden samt vores opslag på Facebook.
Eller hold dig orienteret via opslagstavlen i svømmehallens forhal, hvor vi annoncerer arrangementer fra gang til gang!

TILMELDING TIL SVØMME-DISCO:

Pris for deltagelse er kr. 60,- pr. barn.

Tilmelding og betaling foregår her på vores hjemmeside under “Arrangementer”.
Husk at notere barnets navn og forælders telefonnummer, så vi kan få fat i jer om nødvendigt.

Og HUSK at give børnene kontanter med til brug i baren!

PRAKTISK INFO OM SVØMMEDISKO:

  • Vi sætter naturligvis ekstra livreddere på denne aften, men for at holde styr på sikkerheden, sælges der max 100 billetter!
  • Der bliver godt fyldt i omklædningsrummene, og vi kan ikke passe på alle børnenes værdigenstande, så lad mobil og andre værdigenstande blive hjemme.
  • Der fløjtes op af bassinet kl. 20.50

Vores facebookside:
https://www.facebook.com/groups/101538839894097/