Havfrue / Havmænd

 

Havfrue/Havmænd – hold for børn.

Holdet er for drenge og piger der kan svømme og som elsker at lege i vandet. Typisk alder ved start er ca. 8 år.
Børnene skal være trygge ved vandet, kunne flyde og være uden hjælpemidler (bælte, vinger og aquaorm)

Vi vil både træne med og uden havfruehaler. Både gennem forhindringer og for dem der kan, ned på bunden. Vi skal lege vandlege og øve os i at holde vejret. Vi skal fiske ting op fra bunden og vi svømmer og dykker på tid.  Der er fuld smæk på fra starten af. Målet er at børnene både bliver mere trygge ved vandet og bedre all round svømmere af al vandlegen. Fokus vil være på træning og teknik og der vil være krav om at deltage aktivt og høre efter instruktionerne. Men det vigtigste er at vi har det sjovt sammen.

Svømmebriller (og hårelastik) er et krav.

Børnene er velkomne til at tage egne finner og dragter med.
GIF råder over ca. 15 dragter i forskellige størrelser.

(Fotograf: #henriksorensenphotography)

 

Havfruens baderåd:
– Svøm aldrig alene
– Stå aldrig op med finnen på, når du er på land
– Svøm kun med havfruehale, hvis du kan dykke
– Træn på lavt vand, indtil du er en dygtig havfruesvømmer
– Lær at rejse dig op i vandet:
Drej om på ryggen, træk numsen bagud og nedad, sæt halefinnen på bunden
– Læg dig på ryggen og flyd, hvis du bliver træt eller usikker
– Lær at svømme med rytmisk vejrtrækning
– Svøm kun på dybt vand, hvis du kan svømme 200 m med havfruehale samt dykke frit og flyde på ryggen
(kilde: Mermaid tail for you)