Her finder du Gudhjem Svømmehals Baderegler, Ordensregler samt Sikkerhedsregler:
Baderegler
Inden besøg i bassinerne skal du vaske dig under bruseren uden badetøj. Hele kroppen skal sæbes ind og skylles af.
Håret skal vaskes og skylles grundigt eller du kan benytte badehætte, der dækker det uvaskede hår fuldstændigt.
Efter toiletbesøg og sauna skal du vaske dig under bruseren igen.
Badetøjet skal være rent og beregnet til formålet.
Du må ikke bære undertøj under badetøjet.
Børn der ikke er renlige skal bære svømmebleer og tætsluttende neoprenbadebukser.
Du må ikke forurene vandet under badning ved spytning, næsepudsning eller urinering.
Du må ikke bade, hvis du har en smitsom sygdom som fx diarré, forkølelse, øre-eller øjenbetændelse, betændelse i huden eller gulsot (Hepatitis A) i den smitsomme fase.
Har du fodvorter eller fodsvamp, må du bade, hvis du er under lægebehandling.
Brug ikke udendørs fodtøj i barfodsområdet.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at rette henvendelse til livredderen.
Genrelle ordensregler
Brug af svømmehallen sker på eget ansvar.
Børn under 10 år må kun benytte svømmehallen sammen med en voksen over 16 år. Børn (0-14 år) skal altid være under opsyn af medfølgende voksen!
Børn der er fyldt 7 år, har ikke adgang til omklædningsrum for det modsatte køn.
Badende må ikke have tyggegummi, bolsjer eller lignende i munden. •Der må ikke løbes og skubbes.
Indtagelse af mad og drikke må kun ske i cafeteriaet.
Mobiltelefon og kamera må ikke benyttes i omklædningsrum.
Det er ikke tilladt at hænge i banetovene.
Der er ingen gældende badetid. Vær opmærksom på opkald fra bassinerne sker 15 minutter inden lukketid, på nær ved morgensvømning.
Badegæster skal være ude af svømmehallen senest 15 minutter efter lukketid.
Gudhjem Svømmehal påtager sig intet ansvar for bortkommende genstande.
Ordensregler for vipper, vandrutsjebaner og legeting
Tilsidesættelse af Gudhjem Svømmehals anvisninger kan medføre bortvisning.
Vipper
1 og 3 meter vippen må benyttes samtidig.
Det er tilladt at benytte svømmebriller, -bælte og -vinger, ved spring fra 1 m vippen.
Der må kun være én person på vipperne ad gangen.
Trampolinhop på 1 meter vippen er ikke tilladt.
Bombe-spring fra 1 og 3 meter vippen er ikke tilladt.
Man skal benytte stigerne, der er i samme side som vippen, ved opstigning fra springbassinet.
Vandrutsjebane
Respekter det grønne lys.
Det er ikke tilladt at stå op, sidde på knæ eller bremse.
Det er tilladt for en voksen, at køre med et lille barn. Alle andre skal køre enkeltvis.
Så snart du rammer vandet, skal du svømme til siden og forlade området.
Den lille rutsjebane må benyttes hvis man er under 8 år.
Legeting
Legetøj må benyttes i bassinet i offentlig åbningstid.
Boldspil er ikke tilladt.
Det er ikke tilladt at springe på legetøjet fra kanten af bassinerne.
Vær venlig at vise hensyn til andre badende, når du benytter legetingene.
Sikkerhedsregler
Sikkerhedsregler for vandrutsjebane
Det er Gudhjem Svømmehals ansvar, at der som minimum altid er en person til stede i svømmehallen, der har kendskab til det tekniske anlæg, evakuerings- og beredskabsplaner.
Alle livreddere ansat i Gudhjem Svømmehal skal have en gyldig bassinlivredderprøve. Prøven skal bestås hvert år i Gudhjem Svømmehal.
Ved morgenbadning skal der altid være minimum en livredder til stede i hallen. Livredderen har tilladelse til at passe både billetsalg og føre opsyn med alle badende.
Sikkerhedsregler for skole- og institutionssvømning (BRK)
Der skal være mindst én person med gyldig bassinlivredderprøve til stede på bassinkanten pr. påbegyndt 15 børn i vandet. (Bassinlivredderprøve skal aflægges hvert år). Det er skolelederens ansvar, at skolernes personale opfylder kravet om gyldig bassinlivredderprøve. Skolerne er forpligtiget til at stille med deres egen livredder til de første 15 elever. Fra de 15 elever og op til 30 elever er Gudhjem Svømmehal forpligtet til uden beregning at stille én livredder til rådighed på bassinkanten. Hvis der er mere end 30 elever skal skolen selv stille med deres livredder nummer to eller kan købe sig til svømmehalens livredder nummer 2.
Det er svømmehallens ansvar, at der altid er en person, der har kendskab til svømmehallens tekniske anlæg, evakuerings- og beredskabsplaner til stede i svømmehallen under skolesvømning. Personen skal kunne træde til som bassinvagt med kort varsel i særlige situationer, hvor underviseren må forlade bassinkanten.
Det er Sekretariatet for Børn og Fritids ansvar, at udbydes den fornødne undervisning samt prøveaflæggelser, for at kunne opfylde ovenstående krav.
Ved svømning i andre bassiner end Gudhjem Svømmehal og Rønne Svømmehal er det skolelederens ansvar at sikre ovennævnte sikkerhedsniveau.
Sikkerhedsregler for svømning i dagtilbud udstukket af BRK
Aktiviteter i bassin (svømmehaller, friluftsbade og lignende)
Der under svømning i bassin altid er minimum 1 medarbejder tilstede på bassinkanten for hver 8 børn, som er i vandet.
Mindst 1 af de tilstedeværende medarbejdere fra dagtilbuddet har gyldig bassinlivredderprøve.
Det er svømmehallens ansvar at
Der under svømning i bassin altid er 1 livredder med kendskab til hallens anlæg, evakuerings- og beredskabsplaner til stede i hallen.
Det er Sekretariatet for Børn og Fritids ansvar at
Der udbydes den fornødne undervisning samt prøveaflæggelser, således at kravet om gyldig bassinlivredderprøve kan opfyldes.
Boldspil er ikke tilladt.
Det er ikke tilladt at springe på legetøjet fra kanten af bassinerne.
Vær venlig at vise hensyn til andre badende, når du benytter legetingene.
Sikkerhedsregler for klubber og foreninger
Det er svømmehallens ansvar at
Der altid er en person til stede i svømmehallen, der har kendskab til det tekniske anlæg, evakuerings- og beredskabsplaner.
Almindelige ordensregler gælder for alle brugere – også ved skole-, institutions- og foreningssvømning
Vandrutsjebanen kan benyttes ved sæsonafslutning inden juleferie og sommerferie. Som udgangspunkt er alle brugere aflyst i skolernes ferieperioder. Det kan ikke garanteres at det er muligt at efterkomme ønsket om træning i disse perioder. Der er adgang til omklædningsfaciliteter 10 minutter inden badetiden starter. Omklædningsrummene skal forlades senest 15 minutter efter badetiden er slut.
Gudhjem Svømmehal forbeholder sig retten til at kontrollere, at alle sikkerhedsregler bliver overholdt.