Udenomsarealer

Her finder du information om svømmehallens udendørsarealer der er åbne og tilgængelige for alle – uanset om du er gæst i svømmehallen eller blot på udkig efter et sted at opholde dig.

 

Arealerne kan benyttes frit hele året og indbyder både til aktivitet, afslapning og hyggeligt samvær i det fri.

Padel baner

På svømmehallens grønne arealer findes der to padelbaner, som giver mulighed for at dyrke den populære sport i naturskønne omgivelser. Banerne er tilgængelige for både nybegyndere og øvede og kan benyttes af alle, der har lyst til en aktiv oplevelse.

Booking af baner foregår via www.matchpadel.dk, hvor du også kan finde flere informationer om spil og udstyr.

Husk at forlade arealerne i samme stand som du ønsker at finde dem.

Legeplads, træningsstation og bålhytte

I tilknytning til Gudhjem Svømmehal ligger Gudhjem legeplads med bl.a. beach-volleybane, fodboldbaner, samt bålhytte til fri afbenyttelse.

Legepladsen består af svævebane, gynger, vippe, sandkasse og klatrestativer, samt et udendørs motions- og træningsstation til unge og voksne. Medbring selv bolde og sandkasseredskaber – og indtag gerne din madpakke i bålhytten.

padelbane
hytte