Holdbeskrivelse

Her finder du en oversigt over idrætsforeningens hold for både børn og voksne samt beskrivelser af de enkelte hold. Klik på et hold for at læse mere.

Hold for børn og unge

Vi arbejder ud fra DGIs Svømmeskolekoncept, hvor holdopdelingen baseres på barnets fortrolighed med vandet og dets vandfærdigheder.
Læs mere om GIFs svømmeskole længere nede på siden.

Hold for voksne

Har DU en aktivitet, du gerne vil undervise i?
I GIF er vi meget åbne for nye idéer – så har du f.eks. en Yoga-instruktør gemt i maven, eller vil du undervise børn i udspring…eller blot give en hånd med på de eksisterende hold?
Så tøv ikke med at kontakte os! Vi glæder os til at høre fra dig 🙂

Aqua fitness

Aqua-Fitness er godt for forbrændingen! Effektiv og varieret konditionstræning samt muskelstyrkende øvelser til god musik!

 
Vi benytter diverse redskaber og får rørt og styrket mave, ryg, arme, balder og lår – og vi er både på lavt og dybt vand.

Aqua spinning

Hop op på vandcyklen og ha’ det sjovt samtidigt med, at du skånsomt forbedrer konditionen!
Aqua Spinning er nemlig skånsom og effektiv cykling i vand – til god musik. Du får både styrket dine muskler og udfordret din kondition.

 

Cyklen står på bunden af bassinet, og er indstillet sådan, at du sidder med den øverste del af overkroppen over vandet.


Du kan bruge almindeligt badetøj sammen med et par cykelshorts eller tights, der beskytter inderlårene mod sadlen. Badesko anbefales.

Crawl/ motionshold

GIF tilbyder crawlhold hver fredag.

 

Crawlholdet er primært et motionshold, hvor man får svømmet lidt crawl eller brystsvømning efter eget behov samt socialt samvær. Der vil være instruktør på holdet med gode råd og vejledning til ens teknik – uanset om det er crawl, brystsvømning eller butterfly man ønsker at øve sig i.

Fridykning

Fridykning lærer dig at holde vejret i længere tid, bevare roen og bevæge dig effektivt i vandet gennem åndedrætsteknikker, der sænker pulsen. Sporten kaldes ofte ekstrem meditation og kombinerer stressreduktion og øget fokus med forbedret iltoptagelse, VO₂ max og forbrænding. Træningen tilpasses både nybegyndere, konkurrencemindede atleter og dem, der søger den meditative oplevelse. Våddragt (max 3 mm) er påkrævet.

Ollies Adventure

På Ollie´s Adventure prøver vi alt det, man normalt ikke oplever på et almindeligt svømmehold.
Tag en tur gennem vandet med havfruehaler, udforsk verden under overfladen med dykkeøvelser, og udfordre dig selv med sjove, men intense træninger.
Vi bruger blandt andet aquaboards, vægte og masser af spændende udstyr, der gør træningen til en ny oplevelse.
Her handler det om at lege, udforske, blivestærkere og have det sjovt sammen – samtidigt med at du udvikler dine færdigheder i vandet.

Holdoversigt

Foreløbig holdoversigt sæson 2026/2027 (ændringer kan forekomme)

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag

Talent
Kl. 16.00 – 18.00

Miniplask + Svøm 1
Kl. 15.30 – 16.15

Aqua Fitness
Kl. 10.00 – 11.00

Aqua Fitness
Kl. 9.00 – 10.00

Aktive Kvinder
Kl. 10.00 – 11.00

Fridykning
Kl. 09.00 – 10.00

Svøm 4

Kl. 17.00 – 18.00

Svøm 2 + Svøm 3
Kl. 16.15 – 17.00

Aqua Fitness
Kl. 11.00 – 12.00

Aqua Spinning
Kl. 10.00 – 11.00

Crawl (motion)
Kl. 15.00 – 16.00

Ollies Adventure

Kl. 18.00 – 19.00

Aqua Fitness
Kl. 17.00 – 18.00

Talent
Kl. 18.00 – 19.00

Svøm 1
Kl. 16.00 – 17.00

Aqua Spinning
Kl. 18.00 – 19.00

Aqua Fitness
Kl. 19.00 – 20.00

Svøm 2
Kl. 17.00 – 18.00

Aqua Fitness
Kl. 18.00 – 19.00

GIFs Svømmeskole

For Gudhjem Idrætsforening (GIF) er det vigtigt, at alle børn lærer at svømme og være trygge i vand.

Vi lægger meget vægt på, at børn lærer at være fortrolige med og i vandet allerede fra starten, og derfor tilbyder vi vores medlemmer i svømmeskolen et svømmeskolekoncept i samarbejde med DGI.

 

Svømmeskolekonceptet er et gennemarbejdet og afprøvet koncept, der tager udgangspunkt i:
Grundfærdighederne: vejrtrækning, balance, elementskifte og bevægelse
De fire stilarter: butterfly, rygcrawl, brystsvømning og crawl.

 

Konceptet:
Konceptet er baseret på en grundtanke omkring bevægelse i vand,
der kort beskrevet kan oplistes således:

  • Man lærer først at bevæge sig i vand. Derefter lærer man at svømme.
  • Man lærer hurtigst og motorisk bedst at bevæge sig gennem udfordrende lege.
  • Børn motiveres desuden langt bedre gennem leg og lærer meget hurtigere, hvis de er motiverede.
  • Lege skal planlægges og struktureres, så de har et bestemt formål.

Hav disse punkter i baghovedet, når I ser undervisningen og børnenes reaktioner og udvikling.

Vi bruger legen helt bevidst som værktøj, fordi den udvikler børnenes færdigheder langt bedre end ”banesvømning” som I måske husker det fra jeres egen svømmeindlæring.

DGI har testet modellen i flere, store klubber og tilbagemeldingen er den samme:

  • Børnene udfordres langt mere både mentalt og motorisk gennem målrettet leg end ved at svømme frem og tilbage.
  • Børnene er langt mere motiverede for undervisningen.
  • Når man går i gang med indlæringen af stilarter, foregår den langt hurtigere og mere effektivt.

Vi håber, vi med ovenstående forklaring kan komme nogle af spørgsmålene omkring ”leg i undervisningen” i møde.

Kort sagt: JA – vi leger rigtig meget. Det gør vi, fordi det giver bedre resultater. Og vi har en klar plan med vore lege.

Skulle I have spørgsmål til konceptet, kan I henvende jer til den enkelte instruktør 🙂

 

Vores svømmeinstruktører:
GIF tilstræber at svømmeskolens instruktører og hjælpeinstruktører løbende deltager på DGI-svømmeuddannelser og inspirationsdage.

Instruktørerne er således opdateret på både de kommunikative og pædagogiske færdigheder og har et både teoretisk og praktisk indblik i, hvad det vil sige at være en god underviser. Vi har viden om vandet som element, lært om bevægelse i vand samt opbygget en masse erfaring i aktivitetsudvikling.

Hold på flere niveauer: 
Overordnet strækker GIFs svømmeskolekoncept sig over fire år med 4 forskellige niveauer (stjernemarkeret). Det sikrer, at alle børn hele tiden er på et niveau, der passer præcis til dem.

Microplask (for de mindste, med mor eller far i vandet.

Miniplask* (begynder, for de børn, der endnu ikke er fortrolige med vand. Mor eller far er med i vandet)

Svøm 1* (begynder)

Svøm 2* (let øvet)

Svøm 3* (øvet)

Svøm 4 (talent) – træner 2 gange om ugen.

* En del af DGIs Svømmeskolekoncept