Føler du dig anspændt og stresset? Driller muskler og led?
I Gudhjem Svømmehal har du mulighed for at benytte en infrarød sauna, som kan hjælpe med at løsne spændinger, øge blodcirkulationen og give en dyb følelse af velvære og afslapning.
Kabinen er placeret i selve hallen, og indgang sker, efter henvendelse og betaling i kiosken, gennem omklædningsrummene.
For mange danskere vil begrebet infrarød sauna være forholdsvis nyt.
I modsætning til en traditionel sauna er det ikke den høje lufttemperatur, der har effekten. Det er de infrarøde stråler, som trænger dybt ind i kroppen og virker direkte på muskler og led. Varmen opleves blot som et behageligt supplement til strålerne. Kabinen varmes stille og roligt op til ca. 45 grader, hvilket gør oplevelsen mere skånsom og afslappende for kroppen.
Infrarøde stråler
Til dagligt oplever vi infrarøde stråler fra solen. Vi kan ikke se dem, men kan mærke dem som varme. Denne varme er den samme, som vi oplever i en infrarød sauna. Desuden slipper man for den høje luftfugtighed og meget høje temperatur, der kendetegner en almindelig sauna. Disse to kan derfor slet ikke sammenlignes. Den infrarøde varme kan her trænge 3–4 cm ind i huden og opvarme knogler, muskler, led og sener på en blid og behagelig måde, uden at kroppen og huden lider overlast.
Hvor ofte?
Regelmæssig infrarød behandling er gavnligt på mange områder.
En infrarød varmebehandling er god til mange ting. Forkølelse, smerter i led, overvægt og forhøjet blodtryk er bare nogle af de ting, en infrarød varmebehandling kan hjælpe dig af med. Hvor lang tid du må bruge i en infrarød kabine afhænger af dit helbred. Hvis kroppen er stærkt svækket, bør du nøjes med 4-5 minutter 2-3 gange om ugen.
Herefter kan du langsomt øge til daglig behandling i længere tid ad gangen. Er du førstegangsbruger eller ved godt helbred, kan du bruge den i 20-30 minutter 2-3 gange om ugen. Herefter kan du øge forbruget til maksimalt en time dagligt.